kropsmassage.nu
- tilbyder professionel massage til virksomheder og private

Massage af gravide

Gravide


I den sidste del af min uddannelse har jeg lavet et projekt omkring gravide og massage. Herfra har jeg både fået faglige og praktiske erfaringer med at massere gravide.

Jeg har haft gode erfaringer med at formindske ødemer (væskeophobninger), lægkramper om natten og rygsmerter.

Derudover er en vigtig del af det at være gravid, at have det godt med sig selv. Derfor masserer jeg også gravide som er stressede og trænger til at slappe af - eller vil gøre noget godt for sig selv, og nyde en afslappende massage.

Jeg bruger nogle specielle graviditetspuder, der gør det muligt for den gravide at ligge på maven. Hvis den gravide ikke ønsker dette, kan jeg sagtens give massage, hvor den gravide ligger på siden og ryggen.